Vejledning

Bare skriv!

Hvis du vil være med til at dele dine erfaringer, så bare skriv!

DEL DIN DAG er et projekt, hvor dagbøger for en enkelt dag samles ind og er således et samtidsdokumentationsprojekt.
Materialet vil fremover blive bevaret i Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelser (NEU), hvor nedskrevne besvarelser af spørgelister, livshistorier og dagbøger opbevares for eftertiden.
Arkivet blev oprettet i 1939 og udgør en enestående samling af kulturhistorisk interesse, der giver indblik i menneskers erfaringer, kundskaber og minder før og nu.

At bevare erindringer om hverdagslivets forskelligheder er en vigtig fælles opgave.
Vi er derfor interesserede i at få et så bredt udsnit af befolkningen som muligt til at deltage, så alle er velkomne til at skrive.

Inden du starter

Dagbogsindsamlingen foregår denne gang digitalt og skal uploades her på siden.
Der vil ikke være mulighed for at skrive direkte på siden, men i stedet er det muligt at indsende dokument, billeder og video direkte til museet. Da dette kun er indsendelsen bedes du have klargjort disse på forhånd.
Ethvert bidrag kan omfatte følgende:

Størrelserne for de indsendte filer er begrænset til 25 MB per dokument og billede, og 100 MB for videoen.

Er du under 18 år gammel på dagen for indsamlingen (d. 6. september 2017) bedes du også have din underskrevne samtykkeerklæring fra forældre(r) eller værge(r) klar.

Vilkår for deltagelse i DEL DIN DAG

Du skal senest den 29. september 2017 indsende din dagbog for den 6. september her på siden.
Inden du indsender din beretning, skal du give dit samtykke til, at museet må behandle dine personoplysninger og bruge og opbevare din dagbogsberetning. Det gør du ved at klikke af i feltet ”Jeg accepterer hermed vilkårene for deltagelse i dagbogsindsamlingen 2017”.

Gå til indtasningen